fredag den 16. maj 2008

Evaluering af 23 ting

Med mere eller mindre besvær og hjælp fra workshops er vi nu igennem programmet.
1. Vi har lært nogle af de ting som nu er i medierne og som vi ikke vidste hvad var.
2. Måden er udmærket, men uden Workshops havde vi ikke kunnet løse opgaverne.
3. Vi synes opgaverne for det meste har været svære, da vi ikke er vant til at arbejde med de
forskellige 23 ting.
4. 1/2 time er slet ikke nok, hvis vi skal lære at håndtere de 23 ting. Hvis vi ikke arbejder
med tingene jævnligt kan vi ikke huske hvordan vi skal gøre.
5. Vejledningerne har ikke hele vejen igennem været lette at forstå. Nogle gange skulle
der logges på med eget login og password og andre gange kunne man gå ind og lege
uden. Der har også været engelske udtryk, som vi ikke har kunnet forstå.



Hilsen Grethe og Birgit

Wiki nr. 16

Vi loggede os på en sandkasse/adresse, hvor vi søgte på forskellige emner.

Podcast og Mp3 nr 15

Kunne ikke komme videre i den første uge, da Mp3 afspillerne ikke var leveret.
Camilla havde work shop ugen efter, hvor vi fik installeret Mp3afspilleren.
Vi fik med megen hjælp også downloaded en cd til afspilleren. Så godt enda, at det blev en dobbelt cd.

søndag den 27. april 2008

Last.fm nr 14

Vi har med hjælp fra Finn logget os på Last.fm. Vi har under fanebladet: Music fundet omkring 18 titler/udøvere, men da vi ikke hørte alle 18 musikstykker kunne vi ikke vende tilbage og anvende radiokanalen.

onsdag den 27. februar 2008

Lav selv billeder. nr. 13

Vi har nu fundet forskellige billeder, men vi kan ikke få billederne over i vores blog.

onsdag den 6. februar 2008

LibraryThing nr. 12

Vi har i dag den 6.2. været på workshop, hvor vi har søgt forskellige søgninger i Library Thing.
Camilla har hjulpet os med ugens ting nr. 12.

tirsdag den 5. februar 2008

Facebook og My Space nr 11

Vi har nu lavet uges 11.ting. Vi har fået en enkelt ven, som er Susanne. Det gik rimelig godt.
Vi er i dag på workshop, hvor vi har fået at vide, at det er rigtigt, det vi har lavet..

fredag den 25. januar 2008

Technorati nr 10

Vi har prøvet at logge os på, men ved ikke om vi er registreret, som vi skal. Vi har søgt lidt frem og tilbage i Technorati. Det har været svært for os at finde rundt i ugens opgave og vi tør slet ikke prøve at flytte vores blog.
Vi spørger på Balkonen den 6. februar, hvor vi er meldt til workshop. Vi har nu vist/talt med Camilla, som siger det er o.k. ikke at tilmelde sig, men "nøjes" med at se i andres blogge. Vi vil ikke have vores flyttet over i Technorati

mandag den 21. januar 2008

Tagging nr 9

Vi har nu med stor fornøjelse og næsten selv lavet opgave nr. 9.
Vi har fundet nogle forskellige personers blog, som vi har kigget i.

onsdag den 9. januar 2008

Meebo nr. 8

Vi er nu kommet til nr. 8 Meebo men kun med hjælp fra Susanne, som vi har prøvet at chatte med.